Dansk
Specialiseret fysioterapi til din skulder | Aalborg
Menu
  • Diagnoser
    • Instabilt skulderled
    • Overrivning af styresener
    • Frossen skulder
    • Knoglebrud (Frakturer)
    • Kunstigt skulderled
    • Afklemningssyndrom
    • Englevinge
    • Albueproblemer
    • Komplekse skulderproblematikker
    • Nerve- eller muskeltransfer
    • Ledskred i Kravebensleddet ( AC-luksation)
    Tilbage
  • Priser & tilskud
  • Kurser
  • Om
  • CV
  • Kontakt
  • Også klinik i Viborg

    Har du spørgsmål?

    Kontakt os i dag og lad os hjælpe

  • Forside
  • Diagnoser
  • Overrivning af styresener

Overrivning af styresener i skulderen (Rotator Cuff Læsion)

Generelt

Skulderen styremuskler  kaldes Rotator cuffen. Musklernes opgave er at stabilisere skulderleddet og sikre, at armen kan bevæges frit og kontrolleret i forskellige retninger. 

Rotator cuffen er 4 muskler med sener, som sidder fast på knoglen.Når en eller flere af disse sener beskadiges eller der sker en hel eller delvis overrivning kan det  medføre betydelig nedsat bevægelighed , smerter og nedsat styrke i armen. Det kan derfor påvirke skulderens funktion i hverdagen og gøre almindelige aktiviteter vanskelige eller smertefulde.

Skaden kan opstå akut som følge af et traume, eksempelvis ved fald, tunge løft eller pludselige belastninger af skulderen og man vil have svært ved at bevæge armen op, når den er ude fra kroppen.

Derudover kan skaden udvikle sig gradvist over tid som følge af aldersbetingede forandringer og slid i senevævet, hvor senerne bliver svagere og mere modtagelige for overrivning. I mange tilfælde ses en kombination af både degenerative forandringer og en efterfølgende belastning eller mindre skade, som udløser symptomerne. Denne type skader forekommer hyppigst hos personer fra 50-årsalderen og opefter, idet risikoen for slitage og svækkelse af senevævet stiger med alderen. Symptomerne kan variere fra lette gener til betydelige smerter, natlige smerter, nedsat kraft samt problemer med at løfte armen over skulderhøjde eller udføre daglige aktiviteter.

I nogle tilfælde kan skulderen, uden forudgående operation, genoptrænes til et tilfredsstillende funktionsniveau gennem målrettet fysioterapi og styrketræning. Formålet med genoptræningen er at forbedre skulderens stabilitet, styrke de omkringliggende muskler samt reducere smerter og kompensere for den beskadigede sene. Der er udviklet et særligt genoptræningsprogram til sener, der ikke skal - eller kan - opereres. Dette program tilpasses til dig, så du kan træne bedst muligt og med færrest mulige smerter. 

Resultatet afhænger blandt andet af skadens omfang, patientens aktivitetsniveau, alder og den generelle tilstand i skulderen. Hos nogle patienter vil operation dog være nødvendig for at genoprette skulderens funktion og mindske vedvarende smerter.

Operation

 

Om man tilbydes operation afhænger af skadens omfang og senernes beskaffenhed. Ved en operation vil den eller de overrevne sener blive syet sammen og fæstnet ned til knoglen igen. Afhængigt af skadens og dermed operationens omfang kan efterbehandlingen variere.  I Region Nordjylland er det vanlige regime efter en operation, at man har skulderen i en slynge 24-7 i 3 uger, derefter bruger man slyngen, når man har behov for at hvile armen. Her laver man få øvelser for at holde skulderen lidt i gang , samt holde bevægeligheden over albuen og hånden og undgå væskeophobning (ødemprofylakse)

 Fra 3- 6 uger må man bruge armen til de lette hverdagsaktiviteter som at spise og man laver  lette bevægeøvelser. Efter 6 uger må man bruge armen mere og man fortsætter genoptræningen. Efter 12 uger må man begynde at træne styrken mere og man vil ofte kunne køre bil og genoptage sit arbejde delvist på dette tidspunkt. Sport vil ofte kunne opstartes efter 5-6 mdr.

Hvis skaden i skulderen er svær at operere eller hvis den involvere indaddrejeren - Subscapularis, vil man skulle have armen i slynge i 6 uger. Det kaldes et restiktivt regime. Så begynder man med bevægeøvelserne, når der er gået 6 uger og derefter følger man samme genoptræningsprogram, men selvfølgelig kan man risikere at genoptræningen tager længere tid fordi skulderen er blevet mere stiv.

Det er vigtigt at komme i gang med genoptræningen så hurtigt man kan efter operationen for at modvirke stivhed i skulderleddet, holde albue, hånd og fingre i gang og undgå væskeophobning.Samtidig skal man være opmærksom på holdningen, således at skulderen ikke indtager en forkert hvilestilling, som vil påvirke muskelbalancen i en ugunstig retning.

Skulderklinikken Aalborg Østerbrogade 152, st. th | 9400 Nørresundby kontakt@skulderklinikkenaalborg.dk