Generelt
Afklemning i skulderen (Impingement)
Har du smerter i skulderen, når du løfter armen, tager jakke på eller ligger på skulderen om natten, kan det skyldes afklemning i skulderen - også kaldet rotator cuff syndrom, subacromialt smertesyndrom eller impingement.
Hos Skulderklinikken Aalborg undersøger vi dagligt patienter med skuldersmerter og hjælper med at finde årsagen til generne samt den rette behandling.
Hvad er Afklemning?
Det betyder bare, at væv i skulderen bliver klemt. Det drejer sig typisk om sener og slimsæk, som kommer i klemme mellem knoglerne i skulderleddet.
Når området bliver belastet over længere tid, kan slimsækken hæve op og blive irriteret, hvilket giver smerter og nedsat bevægelighed.
Symptomer på afklemning i skulderen
De mest almindelige symptomer er:
- Smerter når armen løftes
- Smerter ved arbejde over skulderhøjde
- Ubehag når du ligger på skulderen
- Natlige smerter
- Følelse af svaghed i armen
- Nedsat bevægelighed
Mange oplever, at symptomerne udvikler sig gradvist over tid, men de kan også opstå efter et fald, en overbelastning eller et pludseligt træk i armen.
Hvorfor opstår skulderafklemning?
Skulderen er et komplekst led, hvor musklerne skal arbejde præcist sammen for at skabe plads i leddet. Hvis musklerne ikke fungerer optimalt, kan pladsen blive mindre, og sener samt slimsæk bliver irriterede.
Tilstanden ses ofte hos:
- Håndværkere og personer med fysisk arbejde
- Personer der arbejder over hovedhøjde
- Sportsudøvere med mange kast eller løft
- Personer med ensidige eller gentagne bevægelser





